Cinematic Desert 3 by Sascha Ende

Okay, lad os lytte til det her... 'Cinematic Desert 3'. Okay, førstehåndsindtryk er helt klart atmosfærisk. Det er åndehul, ikke? Kernelyden er dette stemningsfulde blæseinstrument – næsten som en duduk eller en shakuhachi, noget med den åndende, organiske kvalitet. Det maler øjeblikkeligt et billede, og 'ørken' kommer helt klart til tankerne. Arrangementet er ret sparsomt, hvilket virker til dets fordel og skaber denne følelse af storhed og isolation. Harmonisk set er det ret statisk og stoler mere på tekstur og klangfarve for at udvikle sig, hvilket er et smart træk for denne stil. Produktionsmæssigt er det rent, måske en smule tørt i efterklangen – hvilket igen passer til ørkenstemningen – men måske kunne en smule mere subtil atmosfære tilføje et strejf af dybde uden at miste den tørre følelse. Emotionelt set er det spændende. Der er en følelse af mystik og måske et strejf af melankoli, men det er mere eftertænksomt end åbenlyst trist. Til medieanvendelse kan jeg se det fungere smukt i dokumentarfilm, rejseindhold, måske endda i en spilindstilling til udforskning eller mere stille øjeblikke. Når man tænker på industristandarder, er den soniske palet unik og interessant, bestemt ikke masseproduceret. For at løfte det yderligere kunne eksperimentering med subtile lag af lignende instrumenter eller måske endda delikat, teksturmæssig percussion tilføje et strejf mere dynamisk interesse, efterhånden som det skrider frem. Alt i alt er det et solidt stykke, veludført i sin enkelhed og stemningsfulde atmosfære. Med en lille finjustering i mixet for at forbedre dybden, kunne det virkelig skille sig ud i bibliotekskataloger. Det har en distinkt karakter, hvilket er guld i produktionsmusik.